WTC 1 rammes
Den 11. september 2001 blev American Airlines Flight 11 kapret af al-Qaeda terrorister og kl. 8.46 lokal tid fløjet ind i nordsiden af det nordlige af World Trade Centers tvillingetårne, også kaldet WTC 1. Flyet ramte mellem 93. og 99. etage af det 110 etager høje tårn. Alle 87 passagerer og besætningsmedlemmer, samt de 5 terrorister, der var i flyet, omkom på stedet. Sammenstødet var så voldsomt, at alle flugtmuligheder blev afskåret for de anslåede 1.366 personer, der befandt sig over eller på etagerne, hvor flyet ramte.