Brandene var ikke årsag til bygningernes kollaps

Påstand

Brandene i World Trade Center 1 og 2 var ikke kraftige nok til at forårsage bygningernes kollaps.⁰

Baggrund

NIST-rapporten om World Trade Center 1 og 2 klargører, at det er meget sandsynligt, at tårnene ikke var kollapset, hvis det ikke havde været for den manglende brandbeskyttelse. Sandhedsbevægelsen fremsætter på den baggrund ofte argumentet, at “ingen stålbygninger er kollapset ved brand alene”.

Fakta

Hvad man som regel glemmer at fortælle er, at NIST også gør det klart, at der sammenlignes med konventionelle brande, altså:

1. En bygning bryder i brand
2. Brandhæmmende teknologi (asbest, sprinklere, brandvægge, etc.) i bygningen er intakt
3. Branden bliver bekæmpet

Ingen af brandene i WTC 1, 2 eller 7 kan kaldes for konventionelle, da de opstod under det værste terrorangreb i menneskehedens historie. Alt var kaos, redningsarbejdet var umådeligt hæmmet af de voldsomme omstændigheder. Det er bestemt ikke nogen almindelig brande.

Begge fly forårsagede betragtelig, direkte skade på bygningerne herunder bærende søjler, etageadskillelser og omkringliggende søjler. De voldsomme sammenstød medførte også, at brandbeskyttende materiale blev blæst væk, og voldsomme brande på de etager, der blev ramt direkte, og de ovenliggende etager.

Bygningerne kollapsede forskelligt betinget af de forskellige forhold ved de respektive flys sammenstød.¹

Nordtårnet (WTC 1)

Brandene svækkede de bærende søjler, hvilket fik den sydlige side til at synke ned. Vægten af etageadskillelserne trak de ophedede omkringliggende søjler i sydsiden indad, hvilket svækkede deres bæreevne. De nærliggende søjler blev hurtigt overbelastede, da sydsiden begyndte at bukke indad. Til sidst tippede hele topsektionen mod syd, og fik den underliggende del af bygningen til at kollapse progressivt.¹

Sydtårnet (WTC 2)

Flyets kollision forårsagede voldsomme skader på det sydøstlige hjørne af bygningen. De efterfølgende voldsomme brande fik etageadskillelserne til at synke ned. Vægten af etagerne forårsagede, at de omkringliggende ophedede søjler på østvæggen bukkede indad, hvilket tilsvarende svækkede deres bæreevne. Sydtårnet kollapsede hurtigere end Nordtårnet, fordi der skete større skade på den centrale del af bygningen, blandt andet en af de hjørnesøjler, der bar en stor del af vægten af de ovenliggende etager. Desuden skete kollisionen længere nede på bygningen end nordtårnet, så der var meget mere vægt henover det svækkede kollisionssted, som derfor tidligere gav efter. Der var tilsvarende tidlige og vedholdende brande på østsiden af bygningen, hvor sammenstødet havde blæst brandisoleringsmaterialet væk fra det bærende stål.¹

Man glemmer også som regel at påpege, at NIST gør det meget klart, at der ikke er fundet nogen tegn på kontrolleret sprængning af bygningerne.¹

Logik

Hvis brande ikke kan forårsage voldsom skade på stålkonstruktioner, med efterfølgende kollaps, er der ingen grund til, at brandhæmmende materialer er påkrævet.

Tilsvarende er det svært at forestille sig en værre situation end den opståede: Store mængder flybrændstof, der antænder mange etager på en gang, og hvor brandene ikke bliver bekæmpet.

En pudsig selvmodsigelse, der opstår i kølvandet på ovennævnte påstand er, at konspirationsteoretikerne på den ene side finder det mistænkeligt, at brandfolkene ikke bekæmpede brandene i World Trade Center 1, 2 og 7, og på den anden side kategorisk erklærer, at der slet ikke var voldsomme brande i nogen af bygningerne, og at de brande der var, gik ud af sig selv efter kort tid.

Konklusion

Påstanden er med andre ord:

• Vildledende
• Udokumenteret
• Ulogisk
• Selvmodsigende

Kilder

0. Løbeseddel, i11time.dk
   Niels Harrit, foredrag
1. Final Report on the Collapse of the World Trade Center Towers, NIST, p. xxxvii-xxxviii

Q & A