Stålsektioner flyver vandret med over 180 km/t

Påstand

Tonstunge stålsektioner flyver cirka 150 meter vandret med en hastighed på over 180 km/t.⁰

Påstanden findes også i en beslægtet udgave på NielsHarrit.org:

Photo of 4 ton steel ejected 600 feet (3628 kg flew horizontally 182 meters) from the World Trade Center North Tower, along with concrete dust, at approximately 55 miles per hour (88 kilometers per hour) with enough force to embed beams in neighboring buildings like pushing an automobile 2 football fields within 10 seconds¹

Baggrund

Begge varianter af påstanden antyder, at World Trade Center 1 og 2 ikke kollapsede som følge af brand og strukturelle skader fra kollisionen med de kaprede passagerfly, men at der var placeret sprængstof i begge bygninger, der bevidst blev detoneret for at få bygningerne til at styrte i grus. At stålsektioner bliver kastet med enorm kraft til siderne skulle således være bevis på, hvor kraftigt dette sprængstof var.

Fakta

Fysik

Hvis påstanden kun betragtes ud fra de tal, der angives og ikke det sprog, der anvendes, så peger den ikke på noget usædvanligt.

Et objekt, der starter vandret med 180 km/t kan godt bevæge sig (i en parabel) over en strækning på 150 meter fra start til slut, såfremt det starter 44 meter over jorden. Hvis det starter højere, kan det endda falde længere og tilbagelægge en større afstand. Dette er en helt naturlig følge af klassisk mekanik som beskrevet af Newton i hans love.

Det afgørende for, at bevægelsen kan finde sted, er, hvor meget energi, der er til rådighed. Et tungt objekt kræver indlysende nok større energi end et let objekt for at opnå samme hastighed og dermed bevæge sig over samme afstand.

Påstanden forholder sig imidlertid ikke til mængden af energi, der er eller ikke er til stede, når de tonstunge stålsektioner sendes af sted.

En beregning, udført af Frank R. Greening, Department of Civil and Environmental Engineering, Northwestern University, Illinois, viser, hvilke energimængder, der blev udløst, da World Trade Center 1 og 2 kollapsede, 10^12 (1 billion) Joule per tårn, svarende til 200 tons TNT.^2,3

Til sammenligning hævder Sandhedsbevægelsen v/Niels Harrit, at der må have været 10-100 tons TNT i tårnene som indirekte argument for, at tonstunge stålsektioner fra tårnene kunne flyve over i nabobygninger.

Der er med andre ord energi nok, mindst dobbelt så meget, i tårnene alene ved kollaps uden sprængstof til at kaste tonstunge stålsektioner over i nabobygninger, som det kan ses på videoer fra Ground Zero.

World Trade Center 1

World Trade Center 2

Der er i øvrigt ingen vidner eller videooptagelser, der indikerer lyd- eller lysglimt fra eksplosioner umiddelbart op til eller undervejs i tvillingetårnenes kollaps.

Semantik

Sprogligt set, hvor vendingen “flyver vandret” tages bogstaveligt, er påstanden i strid med Newtons love, som er grundlæggende for klassisk mekanik. Et givent objekt her på Jorden kan ikke bevæge sig 150 meter vandret med 180 km/t, eller 182 meter vandret med 88 km/t.

Hvis objektet bevæger sig med 180 km/t, vil det over tid og afstand falde på grund af tyngdekraften og bevæger sig derfor ikke vandret, men i en faldende bane (parabel).⁴

Hvis objektet skal bevæge sig vandret 150 meter, skal hastigheden være langt større end 180 km/t.

Objektets bane, ifølge påstanden	Objektets bane, i virkeligheden

En fuldstændig vandret bevægelse ville kræve, at objektet havde så høj en hastighed, at det ville forlade Jorden og skyde direkte ud i rummet. Selv hvis “vandret” betyder “et minimalt fald på 10 cm”, betyder det, at objektet skal bevæge sig med en hastighed af 1.051 m/s eller 3.784 km/t.

Dette er hurtigere end det hurtigste jetfly, SR-71 Blackbird, der maksimalt kan nå en hastighed på lidt over 3.530 km/t, Mach 3,3. Denne hastighed kan dog kun nås i meget tynde luftlag, idet objektet tæt på jordoverfladen ville skabe chokbølger, der på ingen måde ville kunne være forblevet ubemærket.⁵

NielsHarrit.org

Den beslægtede påstand på NielsHarrit.org er også problematisk.

Et objekt, der bevæger sig med 88 kilometer i timen (24,4 m/s) vil ikke bevæge sig horisontalt 182 meter, men falde hele 272 meter ned, over samme distance, i en parabel.

Der anvendes i øvrigt i denne påstand en sammenligning med, at det ville være som at skubbe en bil (idet en bil ifølge NielsHarrit.org skulle veje omtrent det samme som en stålbjælke på 3,6 tons) to fodboldbanelængder på 10 sekunder. Vægt har imidlertid ingen indflydelse på et objekts bane. Uanset om et massivt objekt på 4 gram eller 4 tons var sendt af sted i fri luft med 88 kilometer i timen vil de følge samme kurvede bane og lande samme sted. Det afgørende for afstanden er den energi, der tilføres objektet.

Logik

I bedste fald er påstanden blot en bekræftelse af eksisterende naturlove og peger dermed ikke på, at noget mistænkeligt skulle have fundet sted. Den fremstår således som et pseudovidenskabeligt forsøg på at få noget normalt til at se unormalt ud.

I værste fald skal påstanden – specifikt “flyver vandret” – forstås helt bogstaveligt og er demed i strid med naturlovene, idet selv det kraftigste sprængstof ikke ville sende objekter af sted i en vandret bane.

Det konkrete problem med vendingen “flyver vandret” er, at det giver indtryk af at være en konstant bevægelse i samme højde, altså nærmest som et fly eller et missil og derfor er manipulerende i forhold til virkeligheden.

Nogle få meters fald over en distance på 150 meter kan måske i daglig tale godt forstås som “vandret”, men begynder man at gradbøje “vandret” til også at betyde “ikke 100% vandret” eller endda “et fald på 44 meter over en strækning på 150 meter”, hvor meget skal man så acceptere at stålsektionerne falder over distancen, før det bliver en absurd ordleg, hvor begreber mister deres betydning, og forvirringen ikke kun bliver total, men tilsigtet?

Der er dog en specifik situation hvor et objekt godt kan bevæge sig vandret (i lige linie) med 180 km/t. Objektet skal i så fald befinde sig i det tomme rum langt væk fra Jorden. Det er dog ikke tilfældet her.

En pudsig selvmodsigelse, der opstår i kølvandet på ovennævnte påstand er, at Sandhedsbevægelsen på den ene side kategorisk erklærer, at tonstunge stålsektioner flyver 150-182 meter vandret med en hastighed på henholdsvis over 180 km/t og 88 km/t, og på den anden side hævder, at World Trade Center 7 ikke fik væsentlige skader af vragstumper fra World Trade Center 1, fordi der var 100 meter mellem de to bygninger, hvilket skulle være for langt at nå for vragstykker fra World Trade Center 1s kollaps.

Konklusion

Påstanden er med andre ord:

• I strid med fysiske love
• Manipulerende
• Uden vidner
• Udokumenteret
• Selvmodsigende

Kilder

0. Løbeseddel, i11time.dk
1. NielsHarrit.org
2. Energy Transfer in the WTC Collapse, Frank R. Greening
3. Trinitrotoluene (TNT), Energy Content, Wikipedia
4. Newton’s Laws of Motion, Wikipedia
5. SR-71 Blackbird, Wikipedia

Q & A