Optakt 11/9 morgen Flight 11 kapres Flight 175 kapres WTC 1 rammes Flight 77 kapres WTC 2 rammes Flight 93 kapres Pentagon rammes WTC 2 kollapser Flight 93 styrter WTC 1 kollapser WTC 7 kollapser Epilog

På trods af utallige påstande om graverende beviser på New World Order, viser det sig altid, at beviserne er af mere eller mindre tvivlsom karakter. Et eksempel er denne “afsløring” fra 13. juni 2011 offentliggjort i blog’en Truth-out.org 0:

Hovedpersonen er angiveligt en tidligere topplaceret analytiker i den amerikanske militære efterretningstjeneste. Han insisterer på at være anonym, men anvender pseudonymet “Iron Man” efter en amerikansk tegneseriefigur og superhelt 1.

Den pågældende efterretningsorganisation, Joint Forces Intelligence Command, bliver af “Iron Man” kritiseret for ikke at videregive materiale, der kunne have relevans for den amerikanske kongres’ undersøgelseskommission, der i foråret 2002 blev nedsat for at undersøge de amerikanske efterretningstjenesters aktiviteter i tiden op til terrorangrebet.

Disse nye dokumenter skulle bevise, at myndighederne var vidende om forestående terrorangreb mod World Trade Center 1 og 2 og mod Pentagon, men intet gjorde for at forhindre dem. Angrebene skulle ske ved brug af kaprede fly 2.

“Iron Man” hævder, at den manglende videregivelse er bevidst og dermed dækker over en konspiration.

Forløbet

  • Maj, 2006: “Iron Man” sender to skriftlige klager til Defense Intelligence Agency. Klagerne beskriver “Iron Man”s opfattelse af nogle interne briefings i 2000, der blandt andet omhandlede mulige terrorangreb mod USA.
  • April, 2011: “Iron Man” beder om, med henvisning til gældende lovgivning: Freedom of Information Act (FOIA), at få udleveret sine egne klager.

  • Juni, 2011: “Iron Man” kontakter Truth-out.org med historien om, at nye dokumenter påviser, at der blev tilbageholdt efterretningsoplysninger om terrorangrebet den 11. september 2001 fra den undersøgelseskommission, der var blevet nedsat af den amerikanske kongres for at undersøge, hvad efterretningstjenesterne vidste op til selve angrebet.

Denne fikse manøvre får det til at se ud, som om “Iron Man” via rettens vej har tvunget myndighederne til at udlevere belastende materiale, der afslører et forhåndskendskab til terrorangrebet.

I virkeligheden har han fire et halvt år efter terrorangrebet skrevet to klager, hvor han planter rygtet om, at der var forhåndskendskab til konkrete trusler om det forestående terrorangreb. Fem år senere retter han så henvendelse til myndighederne for at få sin egen klage tilsendt.

Er der forhåndsviden om angrebet?

“Iron Man” opremser en række rapporter, briefinger og mundtlige samtaler som bevismateriale:

  • En række efterretningsrapporter, der identificerer sandsynlige og mulige opholdssteder for Osama bin Laden og lederen af Taliban in Afghanistan: Mullah Omar.
  • En række rapporter om mulige terrormål i USA og i resten af verden af terrorister indenfor landets grænser eller internationalt. Rapporterne opremser også yderligere mål i tilfælde af konventionel krig. De mest sensitive af disse rapporter omhandlende mulige scenarier indenfor USAs grænser, analyser og forslag til, hvordan man forhindrer sådanne angreb. Rapporterne stammer fra et tidspunkt omkring sommeren 2000.

    Den første version havde som overskrift “The WMD Threat to the U.S.” og kom formodentlig den 16. juli 2000. I rapporten blev det påpeget, at New York City var det område, der udgjorde de største udfordringer.

    “Iron Man” henviser så til den mundtlige del af briefingen, hvor World Trade Center 1 og 2 blev udpeget som de mest sandsynlige terrormål tæt efterfulgt af Pentagon. Planen skulle være at få et af tårnene til at vælte over i det andet præcis som ved terrorangrebet på World Trade Center 1 i 1993. 3

    “Iron Man” hævder, at muligheden for, at fly skulle anvendes måske blev diskuteret ved briefingen. Muligheden blev ifølge “Iron Man” helt bestemt diskuteret af andre før selve briefingen. I løbet af denne før-briefing blev det diskuteret, om man skulle kontakte sikkerhedsfunktionen i World Trade Center, men denne mulighed blev afvist, fordi man ikke ønskede kontakt med ikke-militære funktioner.

    “Iron Man” hævder dernæst, at den årlige terror-øvelse for finansåret 2002 skulle foregå i New York med et worst case scenario. Det var allerede besluttet, at øvelsen i finansåret 2001 skulle være et andet, nemlig en kapring af et krydstogtskib. 4

    Den skriftlige briefing blev senere omredigeret til at hedde “The Chemical and Biological Threat to the U.S.” og kom formodentlig den 14. september 2000. Denne briefing skulle have omfattet nogle sandsynlige terrormål, New York (hvoraf Wall Street var et af flere mulige mål), Washington D.C. (hvoraf Pentagon var et af flere mulige mål) og Los Angeles.

    “Iron Man” henviser så igen til den mundtlige del af denne anden briefing, hvor World Trade Center 1 og 2 og Pentagon blev udpeget som de mest sandsynlige terrormål.

  • Resten af klagen udgøres af en række generelle efterretningstiltag, blandt andet en analyse af de 120 byer i USA, der var vurderet til at have højest risiko for at blive terrormål. Et senere memo anbefalede, at man tilføjede yderligere 15 byer til listen.

Vi har altså kun en anonym persons ord for, at World Trade Center 1 og 2 og Pentagon skulle være udpeget som de mest sandsynlige terrormål. “Iron Man” henviser specifikt ikke til skriftlige kilder vedrørende dette, men udelukkende til, hvad han mener at have hørt.

Konklusion

Det er klart, at en sådan fremgangsmåde er yderst kritisabel. Det er helt uacceptabelt at plante rygter om en begivenhed flere år efter, den er indtruffet, vente et stykke tid og så få rygterne udleveret fra myndighederne i den hensigt at “afsløre” et forhåndskendskab til konkrete terrorhandlinger.

Det er lidt svært at se, hvordan mundtlig information i det hele taget skulle kunne blive videregivet til en undersøgelseskommission to år efter. Der foregår altid en mængde mundtlig udveksling ved ethvert møde, hvor kun det vigtigste vil blive skrevet ned. Eftersom der ikke forelå noget skriftligt materiale til nogen af briefingerne, kan man rimeligvis slutte, at muligheden for et angreb med kaprede fly mod World Trade Center 1 og 2 og Pentagon har været på det rent teoretiske plan, hvis samtalerne da i det hele taget har fundet sted. Vi har kun “Iron Man”s ord for, at emnerne overhovedet blev berørt.

Til gengæld har “Iron Man” ikke været i stand til at fremlægge et eneste konkret bevis på, at terrorangrebet ville ske, som det skete. Det skriftlige materiale, “Iron Man” henviser til, drejer sig om generelle vurderinger af forskellige former for mulige terrortrusler: Der er altså ikke tale om specifikke trusler, om udvalgte steder, på udvalgte tidspunkter. Derfor er det manipulation at hævde, at myndighederne vidste at terrorangrebet ville finde sted.

Man skal selvfølgelig ikke blankt afvise, at samtalerne kan have fundet sted med det angivne indhold. Men man er også nødt til at se kritisk på den fremgangsmåde, disse “beviser” er fremskaffet på, og den konspiratoriske sammenhæng “beviserne” efterfølgende præsenteres i.

Der er næppe tvivl om, at denne “afsløring” vil indgå som fast inventar i konspirationsteoretikernes verden. Men det gør den ikke mere sand.

Som en kuriøsitet er påstanden også i modstrid med de talrige andre påstande, der hævder, at flyene ikke blev kapret af terrorister. Hvis man tager denne historie fra “Iron Man” for gode varer, må man nødvendigvis også acceptere, at de officielle undersøgelser viser et korrekt billede af selve terrorangrebet den 11. september 2001.

Kilder

  1. EXCLUSIVE: New Documents Claim Intelligence on Bin Laden, al-Qaeda Targets Withheld From Congress’ 9/11 Probe, Truth-out.org
  2. Iron Man, Wikipedia
  3. “Iron Man” klager, Defense Intelligence Agency
  4. 1993 World Trade Center bombing, Wikipedia
  5. Dette havde præcedens, da krydstogtskibet Achille Lauro i 1985 blev kapret af terrorister.
    MS Achille Lauro, Wikipedia

Q & A